Loading...
Individuel professionel udvikling 2019-03-19T16:26:16+00:00

Individuel professionel udvikling

Individuel professionel udvikling er her i fokus, uanset om du står ved starten eller slutningen af dit faglige virke.
Hos Tricas skubber vi på, udfordrer dig, belyser dine styrker og er med til at træde nye stier for din karriere.

Kan du sætte flueben ved din professionelle drøm? Har du allerede opnået, hvad du drømte om? Eller opstod der uventede bump på din faglige vej, som har ændret drømmens karakter? Blev du gennem årene magelig og er ikke længere i stand til at sætte dig et nyt, motiverende mål?

Så er det tid til at sadle om. Vokse. Udvikle sig.

Individuel professionel udvikling foregår i krydsfeltet mellem det, vi stræber efter og troen på egne evner. For vi kan umuligt udvikle os, hvis udgangspunktet er, at vi ikke evner at nå vores mål. Men det er ikke let at nå på egen hånd. Trods stærk indre drivkraft er der grænser for, hvor frugtbar en dialog, man kan føre med sig selv. Når vi virkelig skal flytte os, behøver vi ligeværdige sparringspartnere til at faktatjekke, om det, vi stræber efter, passer til os. Såvel fagligt som personligt. For der er ikke vandtætte skodder mellem dit private og professionelle jeg, og begge skal integreres i dine mål.

Et passende udfordringspres får os til at stå på tåspids – skærper vores evner, talenter og færdigheder. Udfordres vi ikke, daler vores motivation, og vi får sværere ved bane vejen for nye muligheder. Hos Tricas tilbyder vi upartisk sparring i et behageligt og neutralt rum, hvor du kan sætte ord på både frygt og håb uden at lægge fingre imellem.

Hvad end dit udgangspunkt er, er du velkommen til at skrive med de tanker, du gør dig, om din individuelle profesionelle udvikling. Sammen sætter vi retningen for din videre faglige færd.

Supervision

Book Tid
Læs mere

Stresshåndtering

Book Tid
Læs mere

Præsentationsteknik

Book Tid
Læs mere