Gaming er kommet for at blive

Det er der ikke den store tvivl om. Og der er mange børn, der har kontakt med gaming hver eneste dag. Mere end 90% af børn har, ifølge skolebørns-undersøgelser, kontakt med et videospil minimum en gang om ugen. Derfor er det vigtigt at vi forstår hvad gaming er, hvordan det påvirker vores børn, og hvordan vi kan være med til at gaming bliver en positiv indvirkning i vores alles liv.

Derfor er det vigtigt at vi som forældre lærer at skelne imellem sunde og usunde gaming-vaner for børn. Det handler ikke om, at man lærer hvilke spil som er skadelige, og hvilke der ikke er. Der findes nemlig ikke tilstrækkeligt forskning der peger på at visse spil er mere skadelige end andre. Der er en del kontrol over netop hvordan spil kan påvirke børn. Vi anbefaler at man læser lidt op på et givent spil, før man køber det til sit barn. Der står ofte en ”PEGI rating”, som angiver hvor gammel spiludvikleren anbefaler at barnet er, før de spiller spillet. Vi anbefaler at man holder sig til dette.

Det der er mere vigtigt, end hvilket spil der spilles, er hvordan spillet spilles. Det handler altså om den adfærd som barnet udviser i forbindelse med spillet. Det er den vi som forældre skal vurdere om er en usund eller sund vane, som barnet har med sin gaming.

Adfærd omkring gaming

For at gøre det så let som muligt at orienterer sig i artiklen har vi beskrevet nogle overordnede vaner herunder. De beskrives løbende ud fra hver kategori af adfærd, som nævnes herunder. Det er dog vigtigt at læseren er opmærksom på, at det ikke er et ”diagnose-værktøj”. De gør os altså ikke i stand til at sige om ens barn har gaming-problemer eller ej. Mange af vanerne er ikke enten usunde eller sunde. Det er derimod information til dig, som gerne vil have en god dialog med dit barn omkring den gaming-adfærd de udviser. Det er nemlig det vi ved virker, når vi skal skelne imellem sund og usundt i gaming.

Sunde og usunde vaner

Når vi trævler os igennem forskningen på hvad sunde og usunde gaming-vaner er, møder vi mange forskellige forslag. Der er også meget forskning der peger i hver sin retning. Men når vi sætter vores lid til de forskningsartikler, som samler data fra flere tusinde mindre forskningsstudier og sætter dem sammen, ser vi at der er meget få tal der viser noget præcist.

Disse forskningsartikler bliver kaldt ”metareviews”, fordi de ser ”ovenfra” på hele ”forskningslandskabet”. De viser os overordnet, at der ikke er noget definitivt svar på hvad der er sunde gaming vaner. Hvis man vil vide mere omkring de positive og negative faktorer som vi rent faktisk kan se ud af forskningen, henviser vi til vores artikel her: Positive og negative effekter af computerspil. Der findes dog ingen konkret liste over sunde og usunde vaner, fra forskningen.

Fordi der ikke er noget entydigt svar på hvad der er gode gaming-vaner, må vi i stedet se på hvad vi kan tolke ud af det tal vi har tilgængelige og generel psykologisk teori. Det er udgangspunktet for de områder vi har undersøgt herunder.

Kommunikation omkring gaming – når det kommer til hvordan børn taler om deres interesser, er gaming ikke så meget anderledes end alle andre interesser. Kommunikation er en stor del af børns læring og deres trivsel. Det er vigtigt for et barn at kunne udtrykke sig omkring deres oplever og interesser. Det er med til at de lære at tilpasse deres adfærd, når forældre og børn taler sammen om de ting der er sket.

Når det kommer til gaming, er dette endnu en interesse, som barnet gerne vil kunne udtrykke sig omkring. Dermed kan forælderen også hjælpe barnet med at lære af deres gaming adfærd. Mange forældre har spurgt os, om man skal kunne forstå gaming for at kunne kommunikere omkring det med sit barn. Vores svar er som regel at det ikke skader, at vide lidt om gaming. Men det er ikke en nødvendighed for at kommunikere omkring gamingen, at man er ekspert. Tænk i stedet over det på denne måde: du har en ekspert derhjemme (måske flere!). Barnet er eksperten i dette spil. Og ligesom du ville spørge en ekspert til råds i andre sammenhænge, anbefaler vi, at du lærer om spillet, ved at tale med dine børn om det (og meget gerne lader dem vise dig spillet!).

For at være opmærksom på at kommunikationen foregår på en god måde, kan du kigge efter ting som:

• Er barnet motiveret for at fortælle om de oplevelser de har haft i spillet, samt de resultater de har lykkes med?
• Er barnet positivt stemt, når de afslutter spillet? Hører i som forældre positive udråb fra værelset?
• Hvordan håndterer barnet når det ikke går som forventet i spillet? Er reaktionen ude af proportioner, er det vigtigt at man får talt om hvorfor det påvirker barnet så meget.
• Fortæller barnet om sin motivation for at komme ind og spille med sine online-venner igen?

Det er generelt vigtigt for barnets kommunikation omkring gaming, at de reaktioner de har på spillet er passende med hvad der sker i spillet. Det er ikke usundt at kunne være træt af, at man tabte en kamp. Det er heller ikke usundt at der en gang imellem ryger en finke af fadet, når man igen taber til den samme boss for 10. gang i dag. Men det er usund adfærd, når begynder at banke huller i væggen, eller smadre sit tastatur.

Hvis barnet begynder at kommunikerer ekstremt, eller ligefrem udøve voldelig adfærd, er det vigtigt, at man får talt om hvad det er der sker. Giv situationen lidt tid til at koge af, så der er ro på i hovedet igen. Få så spurgt nysgerrigt ind til, hvad det er der foregår i spillet, som får det til at gå så galt. Vær nysgerrig, og vær tålmodig. Forsøg at forstå det der bliver sagt, eller måske endda få barnet til at vise det i spillet. Få talt om at det er helt OK at man har følelser, men at det er alt for voldsomt, når det ender med, at man råber og skriger, eller smadrer et keyboard.

Lav eventuelt en strategi sammen med barnet for hvad der skal ske, når det bliver så frustrerende. Måske skal de komme ind og snakke med jer om det. Måske skal de slukke computeren, og gå en tur.

Overforbrug er i alle tilfælde skidt for os – der har så vidt vi ved, aldrig været noget her i verden der var godt at gøre for meget. Om det så handler om at drikke vand, lave motion, ryge eller spille computer, så er overforbrug skidt for os.

Det betyder at vi skal finde ud af, hvornår gaming går hen og bliver for meget. En glimrende artikel til dette formål er udgivet i tidsskriftet Nature d. 28. nov 2018 (et af de mest anerkendte tidsskrifter for forskning verden over). I denne artikel vises en graf der beskriver hvornår skærmtid af forskellig art, påvirker unge menneskers trivsel.

På grafen kan vi se at trivsel generelt først stiger igennem brug af skærmtid, indtil omkring 1-2 timer, hvor trivslen ser ud til at falde støt. Det man skal være opmærksom på er dog, at trivslen falder meget beskedent (skalaen går fra 12-72). Selv ved et forbrug på 7 timer, er trivslen kun faldet til omkring 44, hvor den på sidst højeste i denne skala ligger på omkring 49. Dette tyder altså på, at selv op til 7 timers skærmtid ikke er overordneligt problematisk for trivslen. Faktisk er faldet i trivsel kun 6%, fra 49 til 44 (ud af en skala på 60 point: 12 til 72).

Oven i, at grafen viser at skærmtid ikke er så slemt, som visse medier maler det til at være, kan vi også se at computerspil faktisk giver en generelt højere trivsel, end de andre skærmtids-målinger. Dette taler altså for at gaming er en af de bedste måder, at være foran skærmen på.

Men vi kommer ikke uden om, at overforbrug af gaming stadig påvirker trivslen negativt. Det ser ud som om, at vi skal være ekstra opmærksomme på forbruget af computerspil, når det overstiger de 5-6 timer. Grunden til vi sætter denne grænse er, at grafen viser en indledningsvis stigning i trivsel ved brug af computerspil i op til en time. Herefter falder kurven, men kommer faktisk først under udgangspunktet omkring 5-6 timers daglig brug. Det tyder altså på computerspil kan være gavnligt for trivslen når de unge spiller imellem 1 og 5-6 timers dagligt.

Vi skal selvfølgelig være opmærksom på, at overstående er ”korrelationer” ud fra et stort statistisk materiale. Der er selvsagt stor forskel på et barns gaming vaner, hvis de spiller 1 time, eller hvis de spiller 6 timer. Overstående understreger igen, at det er vigtigt at vi er opmærksomme på netop vores barn, og hans/hendes kontekst, for at forstå hvordan gaming netop påvirker ham/hende. Overstående forsikrer os dog om, at der ikke er en ”epidemi af gaming-problemer”, som ellers kan være indtrykket man får fra nogle medier.

Sociale vaner omkring gaming – en stor del af de spil der spilles mest, er grundlæggende sociale (fortnite, LoL, PUBG, Fifa, etc.). Mange unge gamere bruger også en stor del af deres tid omkring spillene med at snakke med hinanden om spillet. Desuden kan man igennem mange spil møde et væld af mennesker, fra alle afkroge af verden. Der er altså god grund til at kigge på de sociale vaner barnet tilegner sig i sin gaming.

Det er ikke nogen hemmelighed, at man ofte hører om spil, hvor der bliver talt grimt til, og om, hinanden. Det er ligesom på fodboldbanen, hvor der også ofte bliver råbt nogle ”spændende” ting – både på banen og i omklædningsrummet. I gaming-adfærden skal vi bare være opmærksomme på, at der ikke er et ansigt på modtageren, og det derfor er endnu nemmere for de unge mennesker, at få sagt nogle grimme ting. Den sociale konsekvens, som man oplever når man ser hvordan ens grimme udtalelse påvirker det andet mennesker, findes nemlig ikke på sammen måde online. Man ser nemlig ikke hvordan modtagerens ansigt, krop eller adfærd påvirkes af de grimme ting der bliver sagt.

Man kan derfor være opmærksom på at prøve at få talt med sit barn omkring hvordan der kommunikeres, og hvordan de selv oplever det. Vi vil selvfølgelig ikke opfordrer til, at man skal lade sig barn svine andre til, eller på nogen måde mobbe andre. Men vi vil mene at det er vigtigt at man er opmærksom på, at der er mange af de ting der bliver skrevet, som ikke nødvendigvis er ment så voldsomme som de lyder. Derfor er det essentielt at man får talt med barnet omkring hvad de oplever deres kommunikation gør ved andre, og hvordan andres kommunikation påvirker dem.

Igen handler det om, at man hjælper barnet med at få tilpasset deres kommunikation og sociale adfærd til den måde, som i gerne vil være som familie.

Vennerne – en anden side af det sociale omkring gaming er vennerne, som der spilles med. Ligesom med så mange andre faktorer i et barns opvækst, er der mange områder, hvor barnet kan have forskellige venner og relationer.

Det samme er gældende for gaming. Nogle har mange venner, de spiller mange forskellige spil med. Andre spiller mange forskellige spil, hvor de har forskellige venner. Alt i alt, er den online verden omkring gaming, på mange måder en afspejling af den almindelig verden.

Vi opfordrer til, at man får gjort gamingen social i hjemmet. Hjælp børnene med at lave aftaler om at de sætter sig sammen og spiller computer i samme rum. Få dem meldt ind i Danmarks spirende esports-foreningsliv. Så får de både træner på, og muligheden for socialt fællesskab med mange andre unge der spiller. Desuden har de fleste esports foreninger nogle gode værdier, som de giver videre til de unge, igennem undervisningen, og kulturen i klubben. Fuldstændigt ligesom i den lokale sportsklub.

Ligesom det er med de fleste sportsgrene, er det sundt for børn at dyrke deres gaming sammen med andre ligesindede. Det er heller ikke sjovt at spille fodbold alene, i særlig lang tid. Ved at man får gjort det socialt, gør man også gamingen til en ”social-arena”, hvor børnene bedre kan lære sammen. Læs eventuelt vores artikel om gaming som fællesskab forstærker her. Vi har også skrevet en artikel om at hjælpe ensomme unge fra ”kælderen til foreningen” her.

En afsluttende kommentar

Gaming er en interesse som så mange andre. Det er dog en interesse, som stort set alle børn har en tilknytning til. Derfor skal vi tage gaming enormt seriøst.

Når vi prøver at skelne imellem sunde og usunde vaner for gaming, er det essentielle at vi ser på hvad der giver udvikling, frem for hvad der giver dårlig adfærd. Svaret på hvordan vi skelner skal findes i hvordan vi håndterer den adfærd børnene har, sammen med dem. Hvis vi får talt om hvordan barnets adfærd passer med deres oplevelser, kan vi hjælpe dem med netop at tilpasse denne adfærd så den bliver balanceret.

Derfor er det vigtigt vi indgår i dialogen med vores børn omkring hvad der er sunde og hvad der usunde vaner. Det er vigtigt at vi ikke ”dæmoniserer” gaming. Hvis vi gør det, risikerer vi at både vi selv og barnet sætter et skjold op, imod at få talt om det.

I stedet må vi forsøge at forstå hvad det er som foregår i barnets liv. Tage deres interesse i gaming seriøst. Hjælpe dem med at forstå hvordan de bedst kan håndtere gaming.

Skelnen imellem usund og sund gamer adfærd ligger altså hos familien. Den ligger i hvordan i gerne vil have det sammen, og hvordan i gerne vil definere hvad der er godt og skidt hos jer. Det ligger altså i jeres kommunikation. Vores erfaring er, at den åbne dialog omkring gaming, er den dialog der bærer frugt. Men inspiration fra det vi har beskrevet ovenover, kan i stå stærkere sammen i jeres kommunikation omkring gaming i hjemmet.