Hvor meget tid er det ok at bruge på computerspil?
Som forælder kan det være rigtig svært at bedømme, hvornår ens barn bruger for meget tid på at sidde foran en skærm og spille computerspil. Nemmere bliver det ikke, når der flere steder i medierne bliver fortalt, hvor farligt det er for vores børn at sidde for meget foran computeren.
Men virkeligheden er, at leg for vores børn ikke er det samme, som leg var for os.
At sidde foran skærmen og enten spille, følge youtube-favoritterne eller skrive med vennerne er en stor del af at være både barn og ung i dag. Og det behøver ikke at være en dårlig ting. Faktisk tværtimod.
Det er ikke til at komme udenom, at netop computere og kommunikation via online medier vil spille en større og større rolle i fremtiden og via computerspillene trænes børnene til at kunne klare sig i denne fremtid. Derudover er der også nogle helt konkrete positive effekter ved computerspil, som du evt kan læse mere om i denne artikel.
Men hvad med skærmtiden?
Hvor længe må ungerne sidde foran skærmen, før det bliver skadeligt? For der ér vel en grænse?
Og ja, det er der.
Selvfølgelig er det et problem, hvis børnene kommer ud i et egentligt overforbrug, men den gode nyhed er, at det overforbrug altså ikke er noget, der kommer, fordi de i nogle dage sidder foran computeren i flere timer i træk.
I en undersøgelse, du kan læse mere om her, viser det sig faktisk, at igennem de første 1-2 timers skærmtid stiger barnet trivsel støt. Det hygger sig og har det sjovt med at spille.
Herefter begynder trivslen så småt at falde igen, men først efter hele 5-6 timers computerspil er trivslen tilbage ved udgangspunktet. Så der skal altså 7 timers spil eller mere til, for at trivslen begynder at falde til under udgangspunktet.
Det er ret vigtigt at hæfte sig ved i en tid, hvor mange artikler om den skadelige skærmtid går viralt og spreder panik blandt forældre landet over.
For skærmtiden er ganske enkelt ikke så slem, som den nogle gange bliver gjort til. – Og faktisk viser samme undersøgelse endda, at gaming er den type skærmtid, der giver den højeste trivsel.
Som psykologer, der arbejder meget med gaming i både familie- og i professionel sammenhæng, bliver vi ofte spurgt om vores anbefaling til, hvor meget tid et barn typisk må bruge på computerspil.
Forskningsbaserede retningslinjer er, som nævnt, at enkelte dage med 5-6 timers computerspil ikke behøver give grund til bekymring. Gaming i dette omfang er altså, ifølge undersøgelsen, ikke skadeligt.
Det skal dog bestemt ikke forstås, som en generel anbefaling af, at den mængde daglig spilletid er godt for noget som helst. At noget i et givent omfang ikke er skadeligt, er ikke det samme, som at det er godt. Vi skal altid adskille, hvad vi ved om, hvornår noget kan blive decideret skadeligt og hvornår vi, af andre årsager, ønsker det anderledes. Familiens værdier skal sætte rammen her: Vi ønsker os naturligvis selv samvær med vores børn og unge mennesker, at de er fysisk sammen med andre unge i leg eller fritidsliv, at de lærer at være i deres eget tankeunivers uden skærmaktivitet, lærer at fordybe sig i at tilegne sig viden f.eks. gennem lektielæsning og naturligvis, at de får rørt sig en masse i et sundt og fysisk aktivt liv.
Skal barnet have et sundt og indholdsmæssigt varieret liv i og udenfor familien, er 5-6 timers spilletid slet ikke muligt. Spilletid skal ikke være spildtid!
Når det er sagt, så er det imidlertid også vigtigt at understrege, at der jo er stor forskel på både børn, familier og omstændigheder – og som med alt andet skal spilleadfærden ses i den større sammenhæng. Det handler altid om at skabe en god balance i muligheder og vilkår. Både for familien og for det enkelte familiemedlem.
Selvom det, som beskrevet, således ikke direkte skader et barns trivsel, så vil det at sidde og spille foran en skærm 6 timer hver dag hurtigt blive for meget. Men kombineres spillet med andre aktiviteter og anden form for socialt samvær, så er der næppe grund til bekymring.
Her er det i øvrigt vores oplevelse, at det er de fleste børn helt klar over og at man sagtens kan lave gode aftaler om spilletid med dem. Men det kræver, at man først og fremmest kommunikerer direkte med dem om rammerne for acceptabelt forbrug af spilletid, at vi dernæst møder dem med en forståelse i stedet for at fare frem med bål og brand og slukke for computeren, før de overhovedet er kommet i gang med deres spil. Og måske aller vigtigst: at vi involverer os i deres interesse for spillene og måske lader dem lære lidt fra sig.
Hvem ved… måske vi kunne få nogle sjove timer SAMMEN med vores børn foran skærmen. Når de kan blive så grebet af spiluniverser, kunne det jo – i teorien – være fordi, det måske faktisk er ret sjovt at game, når man først får det lært. Og til det formål, er det jo ret så praktisk allerede at have en ekspert i familien!