Hvorfor er det vigtigt at forstå depression?

Depression er en af de mest almindeligt forekomne psykologiske lidelser. Hvert år bliver mange tusinde danskere deprimerede. Årsagerne spænder bredt, og kan ikke skæres over en kam. Til gengæld er mange af symptomerne på en depression ens på tværs af de ramte. En enormt vigtig del af behandlingen af depression er, at blive klar over at man rent faktisk er blevet deprimeret. Derfor kan det være en god ide at vide en smule om hvad depression er og hvordan tilstanden fungerer – eller nærmere får os til ”ikke at fungere”.

Inden vi undersøger nærmere hvad depression er, vil vi starte med at sige, at man ikke skal kaste sig ud i at behandle sig selv, før man har konsulteret med egen læge, eller en anden fagperson med tilstrækkelig viden om psykologiske mekanismer. Vi henviser altså derfor altid alle og enhver til at søge hjælp, før man ligger sin lid til selvhjælp.

Depression er ikke altid nem at skille fra andre nærtliggende psykiske lidelser, såsom angst, stress eller OCD. Det er der flere grunde til, men derfor gør vi allerede nu opmærksom på, at man altid skal søge til en fagprofessionel for at få vurderet ens tilstand. Det er ikke tilstrækkeligt at man forsøger at diagnosticere sig selv. Søg f.eks. hjælp hos din egen læge, som kan vise dig videre til de relevante ressourcer for dig.

I denne artikel vil vi undersøge nærmere hvordan depression forekommer og hvordan den påvirker os. Vi kan ikke beskrive alle de måder en depression kan se ud, eller alle de måder man kan beskrive en depression. Vi vil derimod tage udgangspunkt i viden omkring depression samt vores praktiske erfaring med emnet. Det håber vi kan give dig lidt mere klarhed over hvad depression er, og hvad der kan gøres for at afhjælpe problemet.

Hvad er depression?

Typiske symptomer:
Depression er en tilstand som specielt er kendetegnet ved vedvarende nedtrykthed og tristhed. Det vil altså sige, at man er ked af det, i længere tid. Fordi man har en negativ opfattelse af sig selv og verden omkring sig, vil man bruge en masse energi på at tænke og bekymre sig. Det gør at man er træt og ubehageligt tilpas i store dele af ens dag. Man mister typisk også motivationen for at gøre andet, end at blive hjemme og pleje sig selv. Hvis læseren er interesseret i en længere liste over symptomer, henviser vi til sind.dk hjemmesiden, hvor man kan blive klogere på flere psykologiske tilstande.

Udløsende faktorer – hvad leder til en depression?:
Der kan være rigtig mange forskellige grunde til at man udvikler en depressiv tilstand. Udfordringer på hjemmefronten, dårlig kommunikation på arbejdspladsen, problemer på studiet eller noget helt tredje, kan sætte gang i de mekanismer, som leder til en depression. Der er en smule forskel på hvordan forskellige teoretiske retninger inden for psykologien kigger på depression. En måde som vi mener giver et godt billede af hvordan man bevæger sig fra at være ”almindeligt ked af det” til at være deprimeret, er den metakognitive opfattelse.

Det teoretiske syn på depression:
Den metakognitive opfattelse (som deler mange af den forståelse med den almindelig kognitive forståelse), ser depression som en reaktion på at ens tanker går i overtænkte bekymrings hjul. Det betyder kort sagt, at man får tænkt enormt meget over noget, som man ikke kan gøre noget ved. Det fører til at man bliver fanget i en bekymrings-hjul i sine tanker, som sluger en enorm mængde energi. I kognitionsteorien kan et bekymringshjul også kaldes for en negativ spiral. Begge er kendetegnet med, at de tanker der går i ring, ikke giver andet end nye negative tanker og ondt i maven.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at man ikke er deprimeret fordi man går og bekymrer sig en gang imellem, eller har enkelte dage hvor tankerne går i en negativ spiral. Det er vigtigt at forstå, fordi man skal være klar over at bekymringer er helt almindelig menneskelig tankegang. Men når man mange dage om ugen, i en længere periode, går og er fanget i en ubehagelig bekymringstilstand, som suger en masse unødig energi ud af en, så skal man være opmærksom.

Opfattelse af depression:
Her er der samtidigt to problemer. Når det kommer til at genkende og anerkende at man har en depression, så kan det være svært at blive bevidst om det af sig selv. Det er ikke ligesom at brække en arm – det kommer ikke lige pludseligt. Depressionen kommer snigende, og er mere en slags vane for hvordan man tænker, end det er en oplevelse man kan tage og føle på. Det andet problem kan være, at mange syntes det er pinligt at indrømme at de ikke har det godt. De kan føle at det er pinligt at andre skal til at tage sig af dem, for at det får det godt igen. Det kan føles som om at man ikke er god nok til selv at komme ud af ens negative tankemønster. Men virkeligheden er bare sådan, at vi som mennesker har brug for hinanden – og det er altid OK at spørge efter hjælp!

Hvordan depression kan opleves:
Depression kan have mange ansigter. De fleste af dem grimme. Hvis man er tidligt i et depressivt forløb, kan det være meget kendetegnet af, at man kan have ”voldsomme” reaktioner, på den ubehag man oplever. Det kan være at man græder meget, eller at man oplever at være bange for aldrig at kunne blive glad igen. Det kan være at man er bange for de handlinger man gør, når man er fanget i en negativ spiral. Man kan typisk være tilbøjelig til at trække sig fra sociale sammenhænge eller almindelige ansvarsposter – både på arbejde og i hjemmet.

For personer som har levet med en depression i længere tid, har de indledende ”voldsomme” reaktioner måske lagt sig, og man er mere i en konstant følelse af nedtrykthed. Man kan tale om, at det nu er blevet ”en vane” at have det dårligt – man har vænnet sig til sin oplevelse af depressionen. I dette tilfælde kan depressionen også begynde at have store effekter på personens selvværd og selvopfattelse. Dette kan være yderst problematisk, fordi det jo ikke hjælper nogen at tænke at de er intet værd. Har man været i en depression i længere tid, kan det også begynde at blive en del af den identitet man har – altså man opfatter sig selv som en person der ”bare er deprimeret”. Det kan også kaldes en ”sygdomsidentitet”.

Der er selvfølgelig mange flere findelinger af hvordan depression kan udspille sig over tid. Disse overstående eksempler er dog nogle vi ofte ser som psykologer. Hvad gør vi så når udfordringen har ramt os, og vi skal ud af depressionen?

Hvordan kan vi arbejde med depression?

At arbejde med depression, handler om at blive klogere på hvad en person føler og tanker, og hvilke dele af den indre oplevelse, som er gået i hårdknude. Det er der forskellige psykologiske værktøjer, som kan hjælpe til. Her beskriver vi nogle af de måder hvorpå vi arbejder med at finde hoved og hale i en depressiv tilstand. Vær opmærksom på, at alle psykologer har et personligt valg i hvordan de går til at deres terapeutiske arbejde. Det er derfor ikke sikkert, at din psykolog har brug netop disse værktøjer i jeres konsultation – og det er helt ok.

Psykoedukation
Psykoedukation er et begreb der dækker over ”læren om sindet”. Det er et værktøj som psykologer bruger, for at skabe en mere gennemsigtig terapi sammen med sin klient. F.eks. kan det være at psykologen bringer psykologiske modeller i spil, for at gøre det mere klart for klienten hvordan forskellige psykologiske mekanismer virker. Det kunne være en model såsom den kognitive diamant, der bliver brugt her – en måde at forstå hvordan tanker, følelser, kropslige reaktioner og adfærd hænger sammen. Læs eventuelt mere her (LINK TIL ANDEN ARTIKEL MED DIAMANTEN).

Når det kommer til depression, kan psykoedukation være en måde hvorpå psykolog og klient kan kommer tættere på at snakke samme sprog, om klientens indre oplevelser. Ved at snakke om hvordan f.eks. tanker og følelser spiller sammen, kan klienten nogen gange opleve større selvindsigt. Andre gange kan det være med til at psykologen kan komme tættere på at vurdere hvilke dele af personens oplevelser, som er vigtigst at sætte ind på først. Ved at klienten bliver klogere på den psykologiske måde at forstå sig selv, kan det også give andre perspektiver på deres oplevelse. Mange bliver f.eks. positivt overrasket over at høre at depression er en helt almindelig tilstand, som man ikke skal skamme sig over at opleve. Når man kigger på statistikerne, er det et enormt antal af danskere som oplever depression – og det er der ikke noget galt i. Der er til gengæld noget galt i, at lukke sig inde og nægte at anerkende at man har et problem man ikke selv kan løse.

Psykoedukation kan altså være med til at bringe psykolog og klient på bølgelængde, og læsse en masse af det ansvar klienten føler for sin egen tilstand væk. Det er en vigtig del af at kunne komme videre i forløbet, at man forstår hvor man står.

Vokalisering
En af de effekter der oftest bliver nævnt i et terapilokale, kan kaldes vokalisering. Med andre ord, handler det om ”at man får sat ord på sine indre oplevelser”. Ofte kan man opleve, at det på en anden måde gør en tanker og følelser ”virkelige”, når man får sat ord på dem. Og det er en vigtig del af terapien. Af og til kan man høre psykologer eller klienter sige at psykologer laver meget lidt – det er jo klienten der sidder og snakker det meste af tiden! Men det er der en rigtig god grund til, og en af de faktorer der spiller ind her, er at vokalisering af ens indre oplevelse, hjælper med at holde styr på hvad der er virkeligt, og hvad der er bekymringer.

Det er desværre ikke nødvendigvis nok ”bare at sige det højt”. Så kunne man jo bare stille sig ved spejlet og tale lidt med sig selv. Fordelen ved at vokalisere sammen med en psykolog er, at psykologen kan guide og reflektere sammen med klienten om, hvad det er for en indre oplevelse klienten udtrykker. Sammen med psykoedukationen, kan vokalisering være et stærkt værktøj for at skabe en god terapi. Det handler igen om, at skabe mere klarhed over de indre oplevelser klienten har, og sætte ord på hvad psykologien ved om de processer klienten har inde i sig.

Overbevisninger
Inspireret af den metakognitive måde at tænke på behandling af depression, forklarer vi her lidt om hvordan vores indre overbevisninger, er styrende for hvordan vi går og tænker. Det kan være en svær disciplin at tænke over, og specielt beskrive, hvordan vores overbevisninger fungere, så vi forsøger at holde tungen lige i munden her.

Overbevisninger er de indre historier vi fortæller os selv om, hvad der er rigtigt og forkert. Det har en stor betydning for hvordan vi tænker. Et eksempel kan være følgende: Har man en indre overbevisning om, at man bliver klogere af at læse bøger – så vil ens tanker omkring bøger højst sandsynligt være positive, og man vil føle sig godt tilpas med at læse en bog. Det er en simpel måde at forstå overbevisninger. Når vi kommer til indre overbevisninger i forbindelse med depression, kan det være lidt mere indvinklet – teorien er dog den samme.

Mange som har en depression oplever at tænke og føle rigtig meget, når de er i en bekymringscirkel. Typisk kan det forekomme lige før man ligger sig til at sove, at man oplever at lægge og tænke på højtryk. Dette kan også kaldes ruminering.

Når man kigger på hvordan indre overbevisninger påvirker ruminering, handler det om hvad man tror man får ud af at tænke. Hvis man har en indre overbevisning om at man kan tænke sig til svaret på det man er bekymret for – så vil man med al sandsynlighed blive ved med at tænke sig frem imod det svar. Problemet ligger samtidigt i, at man ikke altid kan tænke sig til at svar. Når man ikke kan tænke sig til et svar der giver en ro i maven, så sker lige det modsatte. Så kan man nemlig tænke sig til uro i maven i stedet. På nogle måder kan det svare til at blive stillet et matematisk stykke, som man ikke har viden nok til at svare på endnu. Tænk sig at skulle svare på kvadratroden af 13, hvis man slet ikke vidste hvordan man tog kvadratroden af noget som helst? Selvfølgelig er svarende på vores indre spørgsmål, ikke så simple at vi bare kan taste dem ind på en lommeregner. Sammenligning skal forstås sådan her: Man kan ikke tænke sig til svaret på et problem, som man ikke forstår godt nok endnu. En bekymring der kan belyse denne effekt, kunne være: ”syntes andre mennesker at jeg er god nok?”. Er der et simpelt svar på sådan en bekymring? For langt de fleste mennesker, er der ikke noget enkelt svar. Hvis man begynder at gå ned af ”bekymringsvejen” ift. om andre syntes man er god nok, så kan det lede til konklusioner som ”det er jeg nok ikke hvis bliver nødt til at tænke over det” eller ”jeg har slet ikke noget bevis for at andre kan lide mig”. Der er selvfølgelig et uendelig svar på sådan et spørgsmål.

Hvis vores overbevisning er, at vi kan tænke os til at svar på et svært spørgsmål, som ovenover, så vil vi med høj sandsynlighed bliver ved med at tænke. Vi vil tænkte og tænke og tænke, og ikke nå til noget svar. Og på den måde påvirker vores indre overbevisning os til, at gå i en bekymringsspiral, hvis vi tror vi kan tænke os til svaret på alting.

Selvværd
Selvværd er et ord som mange kender, men som få forstår – i hvert fald i en psykologisk kontekst. Der er faktisk skrevet overraskende lidt om emnet. En af de måder vi arbejder med selvværd kan forstås sådan: Selvværd handler om den værdi man syntes man har. Det handler også om hvilke indre værdier man har, og hvilken fortælling man fortæller om sig selv. Det kan gøre det til en lidt svær størrelse at have med at gøre. I sammenhæng med depression, er det dog specielt den værdi man syntes man har, der er vigtig.

Den værdi man syntes man har kan selvfølgelig ikke måles i kroner og øre, eller ved andre fysiske metoder. Det er den indre måling man har af sin egen værdi, som er på spil. Fortæller mig sig selv, at man er mindre værd end alle andre, kan det have en stor indflydelse på hvordan man tænker og føler. Et dårligt selvværd, kan også gøre at man ikke tror på når folk giver en komplimenter. Man kan også komme til at vurdere at andres kommentarer var ment meget mere negativt, end de egentlig var. Man kan se selvværd som en slags linse, hvorigennem man tolker det der sker omkring en. Hvis den linse er helt sort og grå, så bliver selv den flotteste regnbue et kedeligt syn.

Når vi sammen arbejder med at bygge et bedre selvværd, kan der være mange veje til at nå målet. Mange dele af en terapi, kan føre til at man føler en mere balanceret oplevelse af sig selv. Når tingene falder på plads, bliver det også typisk mere klart, at man faktisk er OK. Man er ikke et dårligt menneske, fordi man spørger om hjælp – tværtimod. Man er ikke mindre værd, fordi man er en meget tænkende person. Man er, ligesom alle andre mennesker der handler i god tro, helt OK.

I høj grad handler et godt selvværd om at have sig selv med i alt det man gør. At man træffer beslutninger ud fra, hvad man syntes er det rigtige – også når det kan føles skræmmende. Det er livslang læring at mestre den evne, men det kan være en vigtig evne at udvikle på, når det kommer til at vedligeholde et sundt og godt selvværd.

Terapeutisk relation
Den sidste parameter af behandling, som vi vil vende her, er den terapeutiske relation. Det er afgørende for terapiens kvalitet, at man har en god relation med sin psykolog. Hvis man ikke føler sig velkommen eller føler sig hørt, vil det helt naturligt påvirke den måde man opfører sig i terapien. Hvis man ikke kan være sig selv, og vise tillid nok til sin terapeut, kan man komme til at misse vigtige dele af ens indre oplevelse, fordi man måske føler sig mere på vagt end nødvendigt.

De fleste psykologer forsøger at skabe et velkommende miljø for dig at komme ind i. Det er blandt andet for at skabe en god relation, at vi gør det. Mange er også opmærksomme på at give en god velkomst, og sørge for at man som klient har hvad man skal bruge – kaffe, the, vand, skriveredskaber eller andet.

Når vi taler om depression, er den terapeutiske relation altafgørende for, at man kan få arbejdet med de dele af den personlige indre oplevelse, som kræver tillid til at få talt om. Skammer man sig måske, fordi man har gjort noget man ikke ville. Har man gået med problemet for længe og skammer sig over det? Har man følelser eller tanker man ikke tør fortælle ens nære omgangskreds? Lige meget hvad der nager, så er det vigtigt, at det kommer frem i lyset. Og her må psykolog og klient arbejde sammen, for at få den bedst mulige, og mest tillidsfulde relation.

Hvad kan man forvente af psykologisk terapi imod depression?

Nu har vi undersøgt en del forskellige emner inden for hvordan psykologien kan hjælpe med at overkomme depression. Her til sidst, vil vi give en kort beskrivelse af hvad man kan få ud af psykologisk hjælp til at komme ud af en depression. Det skal dog siges, at det aldrig er muligt for nogen at garantere hvordan terapi virker for lige netop dig. Se derfor dette afsluttende afsnit som en inspiration til hvordan psykologisk rådgivning og terapi kan hjælpe dig.

Det overordnede formål med terapi er, at hjælpe klienten til at få det bedre. I depression handler det specielt om at få klienten til at have en mere balanceret hverdag, som ikke er præget af negativ sindstilstand eller overdreven bekymring. Sagt på godt dansk: at hjælpe klient til at have det godt.

Et af de indledende mål man kan have terapien er at sætte en god mundtlig ”kontrakt” imellem klient og behandler, så man får afklaret hvad der forventes af terapien. Det er også vigtigt at man får afklaret hvad psykologen kan og ikke kan hjælpe med. Det betyder selvfølgelig ikke, at der er nogle emner der bliver forbudte i terapien (med mindre der er en meget konkret aftale om dette). Men det hjælper med at man får holdt fokus på det, der er vigtig for klientens bedring.

Et andet mål for al terapi er at skabe mere klarhed og balance i klientens oplevelse. Det mål kan man have mange veje til at opnå. Men igennem de parametre vi har beskrevet ovenover, kan klienten opnå en større bevidsthed om sig selv, og sin situation.

En tredje mål er at gøre klienten bedre rustet til at modstå udfordringer i deres liv fremadrettet. Her arbejder mange med et begreb der hedder forankring – at ”forankre” den gode udvikling i personen selv, så man fremadrettet bedre kan arbejde med sig selv, for at stå bedre i stand til at undgå at havne i en ny depression.