Føler du dig stresset?

Nogle gange kan denne stressreaktion være nyttig. Kortvarig stress kan faktisk være gavnligt for os, da det øger vores koncentration og beslutningstagning. Eksempelvis kan den hjælpe os med at overvinde frygt, så vi kan holde en tale eller oplæg. Det kan også øge vores koncentration, så vi er fuldt fokuseret på en arbejdsopgave. Niveauet af vores stresshormoner vil normalt hurtigt falde igen, når den stressende begivenhed er overstået, hvilket ikke vil påvirke vores nervesystem.

Bliver vi derimod udsat for mange forskellige stressorer og over en længere periode, kan det have negative konsekvenser for os både psykisk og fysisk. Ofte kan det ende med at vi konstant befinder os i kamp eller flugt-responsen. Dette vil føre til at vi overbelaster vores autoimmune nervesystem, hvilket går ud over vores egne ressourcer og energiniveau. Som mennesker har vi en vidst mængde ressourcer, som vi kan bruge til at overkomme de krav, som hverdagen stiller os. Men overstiger kravene vores ressourcer, kan det medføre negative konsekvenser for os. Er vi ikke opmærksomme på disse negative påvirkninger, eller ignorerer vi dem, kan det på sigt føre til, at kroppen befinder sig i et konstant alarmberedskab. Dette udgør en risiko for at komme ind i en kronisk stresstilstand og til sidst udvikle syndromet udbrændthed.

Stress kan komme til udtryk som både psykiske og fysiske symptomer. Stress kan komme til udtryk på mange måder og vi mennesker viser ofte forskellige tegn på stress. Alligevel er der nogle symptomer som man tit forbinder med stress. Af fysiske symptomer kan dette være hovedpine, kvalme, svedtendens, hjertebanken, ømhed eller smerter i muskler, fordøjelsesproblemer m.fl. Af psykiske symptomer kan dette være, at man føler sig ængstelig, bange, vred eller aggressiv, trist, irritabel, frustreret, deprimeret, manglende overskud m.fl. Stress udløses tit af en eller flere stressorer, hvilket gør det centralt at fokusere på, hvad der stresser os i hverdagen. Det kan dog være meget forskelligt fra person til person, hvad der fører til stress. Derfor er det vigtigt, at vi bliver opmærksomme på, hvad der stresser os, så vi derved kan mindske ovenstående symptomer.

Opdag problemet: Først og fremmest kan det at opdage, at vi føler os stressede, allerede være en kæmpe hjælp. Mange mennesker opdager ikke at de føler sig stressede, før de har været i tilstanden i lang tid. Jo hurtigere vi opdager, at vi føler os stressede, jo hurtigere kan vi forsøge at reducere det. Hvis vi ikke selv er klar over ovenstående symptomer på stress, kan vores nære, såsom familie, venner, kollegaer eller andre måske påpege det for os. At vores signaler på stress bliver påpeget, kan være en hjælp til, at vi selv bliver opmærksomme på kroppens signaler.

Søg professionel hjælp: Ligesom vi mennesker kan blive stressede af mange forskellige ting, kan hjælpen til at reducere stressen også være meget forskellig. Derfor vil det altid anbefales at søge professionel hjælp såsom egen læge eller psykolog. Derved kan der gives hjælp til at forstå, hvad der lige præcis stresser den enkelte, og hvordan stressen bedst muligt kan reduceres.

Et par gode råd: Selvom hjælpen til at reducere stress kan være forskellig fra person til person, findes der stadig enkelte gode råd, som er gode at overveje.

Disse kan eksempelvis være at planlægge en daglig pause. Ved at give os selv daglige pauser, giver vi ro til nervesystemet.

Det kan også være at føre en energi dagbog, ved at tegne et skema for ugen og så plotte alle de aktiviteter ind, som tager på din energi. Visualiseringen i form af et skema kan her være et godt værktøj for dig.

Eller bed en ven/kollega om at give feedback på din adfærd. Som tidligere nævnt, så en person udefra påpege nogle signaler fra vores krop, som vi ikke selv havde opdaget.

Opsummeret kan symptomerne på stress variere for person til person. Da vi som mennesker kan blive stressede i forskellige situationer, kan vores reaktion også være forskellige. Alligevel kan ovenstående symptomer være en god tommelfingerregel, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du er stresset. Symptomer på stress kan derudover også minde eller ligne forskellige diagnoser, eksempelvis ADHD. Faktisk er overlappet mellem stress og ADHD meget bredt. Vil du læse mere om ADHD? Eller forskellen mellem stress og ADHD? Så følge nedenstående link: