Hvorfor skal du læse netop denne artikel?

Der er ingen i et barns liv der er vigtigere, end dets forældre. Børn tilbringer langt det meste af deres unge liv sammen med deres forældre. De kopierer deres forældres adfærd. De lytter og lærer fra kommunikationen med deres forældre. De får al deres omsorg igennem deres forældre. Og alt det er jo ikke nogen hemmelighed.

Derfor er det også baggrunden for, hvorfor vi mener det er så vigtigt at forstærke kommunikationen imellem forældre og barn, når det kommer til computerspil, gaming og eSport. Denne artikel forsøger at afdække nogle af de vigtige faktorer inden for gaming, fra en psykologisk synsvinkel. Hertil kommer konkrete forslag til hvordan du som forældre kan forbedre din kommunikation med dit barn.

Først er det vigtigt, at gøre det klart: gaming er kommet for at blive, om vi vil det eller ej. Flere og flere steder i samfundet, får gaming en større og større plads. Om det handler om indføringen af eSport på diverse skoler, eller om det er i store politiske strategier om at trække mere opmærksomhed på teknologiske uddannelser – så har gaming en større og større relevans. Om det er godt eller skidt, er enormt forskelligt alt efter hvem man spørger. Men alle er enige i, at gaming er kommet for at blive.

Hos Tricas psykologerne er vi optaget af hvordan vi kan arbejde med høste de positive effekter fra gaming, og mindske de negative effekter. Vi arbejder med formålet, at forbedre kulturen omkring gaming, at hjælpe trivslen i forbindelse med gaming, og at optimere gameres træning, sundhed og levevis generelt. Derfor mener vi også, at kommunikationen imellem forældre og børn er en vigtig del af vores arbejde.

Denne artikel giver derfor en kort indføring i hvad gaming er fra en psykologisk synsvinkel. Dertil kommer en kort liste med psykologiske effekter af gaming, vi oplever det er godt at kende når man taler med sit barn. Afslutningsvis vil vi komme med nogle gode råd til hvordan man kan skabe en bedre kommunikation omkring gaming i hjemmet.

 

Hvad er gaming, set med psykologens briller?

Gaming er utroligt mange ting. Vi bruger udtrykket ”gaming”, fordi vi oplever det dækker godt over konceptet om at spille et spil, for underholdning, udvikling eller konkurrencens skyld. Vi bruger for eksempel ikke udtrykket ”computerspil” eller ”eSport”, fordi de begge dækker over nogle mere indsnævrede ting (computerspil er selvfølgelig spil man spiller på en computer. eSport er et begreb der bruges når spil bliver brugt som konkurrencer, eller med andre ord ”elektronisk sport”).

Gaming er fra en psykologisk synsvinkel et lidt indviklet begreb. Her er de ting der er vigtige at forstå omkring gaming, når du læser denne artikel:

Gaming er altså fra psykologiens side et fænomen, som er enormt motiverende, indeholder stort potentiale for læring, men også har et potentiale til at have uhensigtsmæssige konsekvenser. Heldigvis er det et område der bliver forsket mere og mere i. Det mener vi er vigtigt, og vi bidrager derfor også selv til denne forskning. 

 

Psykologiske effekter af gaming

I mange år, har forskere fra hele verden undersøgt hvilke konsekvenser børn og unges forbrug af gaming har haft. Det er der kommet en stor mængde af forskellige, og af og til modsatrettede resultater ud af. Mediernes fremstilling af gaming har også i mange år været meget polariseret, og blandt andet fokuseret en del på afhængighedsspørgsmålet. Vi forsøger her at samle nogle af de punkter som har betydning for børns udvikling.

 

Positive effekter

Multitasking – undersøgelser viser at børn og unge som spiller computer udvikler bedre evner til at jonglere med flere bolde på en gang. Der er dog forskel på hvilke spil der er tale om. Læs mere her.

Vedholdenhed – børn og unge der spiller computer udviser lidt bedre evne til udholdenhed ift. at svare på anagram og gåde spørgsmål. Læs mere her.

Problemløsning – brugen af strategiske computerspil over en længere periode forudsagde i et større studie, at børn havde større tillid til deres egen evne til at problemløse. Læs mere her.

Målstyring – børn og unge som spiller mere computer, udviser bedre evner til at forberede deres arbejde, og styre imod målsætninger. Læs mere her.

Brug af netværk – hvis børn og unge spiller sociale computerspil, hvor de bruger netværk med andre til at løse problemer, viser det sig at styrke deres sociale kompetencer og brug af netværk. Læs mere her.

Rummelig forståelse – evnen til at forstå figurer og andre visuelle stimuli forstærkes hos børn der spiller meget computer. Blandt andet spil som CounterStrike er kendt for denne effekt. Læs mere her.

 

Negative effekter

Indelukkethed – børn som gamer i ekstreme mængder, og som ikke deltager i sociale fællesskaber online, eller offline, kan være i en risikozone for at blive mere indelukkede. Forældre rådes til at sætte sig ind i spillet som deres barn spiller, forstå hvorvidt de er sociale online, og snakke med deres barn om problematikken, uden at tabuisere hverken gaming eller social indelukkethed. Læs mere her.

Risikovillighed – der ser ud til at være en sammenhæng imellem børns risikovillighed og deres brug af computerspil. Dette kan have både positive og negative konsekvenser. Læs mere her.

Emotionel kommunikation – nogle undersøgelser ser ud til at finde, at børn der spiller meget computer kan have lidt sværere ved at snakke om deres følelser. Resultaterne er dog varierende. Læs mere her.

Der er selvfølgelig forsket i et væld af andre effekter og konsekvenser af gaming. Læseren opfordres til at anvende søgemaskiner så som google scholar, til at undersøge hvilken forskning der findes på området. Det er også altid muligt at kontakte os, og spørge ind til specifikke emner, som kan have interesse. Fremadrettet vil vi også producere og udgive vores egen forskning på emner inden for gaming, eSport og kultur. Vi håber du vil følge med.

 

Hvorfor er det vigtigt at forstå gaming, for at kunne kommunikere bedre med dit barn?

Det er vigtigt at forstå gaming når du kommunikerer med dit barn, fordi det er svært at snakke sammen på hver sit sprog. Og for, at I snakker samme sprog, må forælderen lære at forstå hvad barnet oplever.

Det kan være svært at sætte sig ind i hvad et spil er, og hvorfor det er sjovt, hvis man ikke har prøvet det – eller i det mindste undersøgt det. For at man ikke overgør eller undergør, hvad gaming har af konsekvenser for barnet, er det en god ide at man sætter sig ind i hvad gaming er. Der er vores første opfordring, at du selv prøver at spille det spil dit barn spiller, i et par timer. Det hjælper dig med at forstå hvorfor dit barn bruger en stor mængde tid på at spille spillet. Et godt eksempel er tv-udsendelsen ”tæv din teenager”, hvor et hold af 5 forældre prøver kræfter med spillet CounterStrike. Det kommer der både læring og underholdning ud af.

Gaming er en del af de nye generationers hverdag. Meget tæt på alle børn gamer på den ene eller anden måde. Det gør det også naturligt for dem, at de bruger tid i deres hverdag på at spille, snakke om og tænke over gaming. Det gør det endnu vigtigere at forældre har en hvis forståelse af hvad gaming er.

Gaming vinder også en større og større plads i uddannelsesinstitutioner, og endda på arbejdspladser, verden over. De yngre generationer vil have en hverdag der handler om at være digitalt dannet. Derfor er det også vigtigt, at forældre er opmærksomme på, at deres børn lærer digitale færdigheder og dannelse igennem computerspil. Dette er et felt der vil modtage stigende opmærksomhed fremadrettet.

Lige såvel som det er et helt normalt syn, at se forældre spille fodbold (eller andet) med deres børn, vil det også blive mere og mere almindeligt at se børn og forældre spille computer sammen. Og det skal der være plads til, uden at det bliver tabuiseret. Hvis man syntes man selv er for gammel til at spille computer, så kan det nævnes at holdet ”Silver Snipers” (et svensk hold) har en gennemsnitsalder på 71 år. Så det er aldrig for sent at komme i gang. Bliv klogere på dem her.

Her følger en lille liste over udtryk som bliver brugt meget i gaming og eSport. Det kan hjælpe at forstå sig nogenlunde på disse udtryk, for at kunne tale mere ligeværdigt om gaming mellem barn og forældre:

Termer om spiltyper:

MOBA – Massive Online Battle Arena
FPS – First person short
RPG – roleplaying game
RTS – real-time strategy games
Explore – udforskningsspil
Battle Royal – Alle mod alle, sidste overlevende vinder
Skrim(me) – At spille en øvekamp
Pracce – at øve sig
KS/killsteal – at stjæle andres point
Raide – at gå igennem et svært område med store udfordringer, typisk i større grupper af spillere (10+)
Guild – En online klan af spillere, som spiller sammen inde i spillet, og er organiserede herakisk.
Org – Organisation af spillere

Typiske forkortelser:

CS – Counterstrike
Lol – League of Legends
WoW – World of Warcraft
OW – Overwatch
PUBG – player unknown’s battlegrounds
HS – hearthstone
CoD – Call of Duty
Siege – Rainbow Six Seige
RNG – random number generation
Acc – account (ens bruger i spillet)
Pass – ens password til ens acc
GM – game master (en officiel medarbejder fra spillets producent)
NPC – non-playing character
GM2 – Guild Master

Udtryk og udråb:

Noob – nybegynder (typisk nedladende). Kommer også som: Newb, nub, nob og flere afarter.
Lol – laughing out loud. Er en standard respons på mange ting, ikke nødvendigvis sjove.
Omg – ohh my god.
Wtf – what the fuck
Cyka (blyat) – et russisk skældsord, som er blevet adopteret i online kredse.
Plz – please
L2P – learn to play
Kid – ofte bliver “kid” brugt som skældsord, for at svine dårligere spillere til
Bonobo – en måde at kalde andre for ”abe”.

For at hjælpe læseren til at forstå gaming bedre, har vi samlet en liste over nogle af de største spil lige nu:

Hvis du trykker på spillet, vil du også blive ført ind på spillets hjemmeside, hvis du har lyst til at læse endnu mere om de enkelte spil.

CS:GO (Counterstrike Global Offensive). Et skydespil på computer, som handler om at vinde over det andet hold, ved at skyde alle modstanderne med skydevåben, eller få en bombe til at eksplodere. Er et af de mest spillede spil, som har en spillerbase på mere end 11 millioner spillere. Er også et at de spil der bliver spillet mest i eSportens verden (altså på den konkurrencedrevne scene). Et spil tager typisk imellem 60-90 minutter.

LoL (League of Legends). Et strategisk, hurtigt spil. Er det man kalder et ”MOBA” (Multiplayer Online Battle Arena), som betyder at der er en stor mængde spillere, som online spiller imod hinanden i ”kamp-arena”. Spillet spilles 5 mod 5 spillere. Spillet har ikke mindre end 100 millioner aktive spillere, med flere millioner der spiller hver eneste dag. Et spil tager typisk 25-50 minutter.

Overwatch. Et skydespil, der foregår i en meget tegneserieagtig verden. Et spil med et enormt hurtigt tempo. Spillet handler om at udføre forskellige missioner i hvert spil, sammen med de fem andre spillere på dit hold. Modstanderes opgaver er at sørge for at du ikke lykkedes med missionen, så de i stedet for lykkedes med deres mission (typisk at forsvare eller angribe et punkt på kortet, eller transportere en vogn med guld igennem kortet). Har mere end 35 millioner spillere verden over. Et spil tager typisk ca. 20 minutter.

Hearthstone. Et kortspil, som bruger karakterer for det enormt velkendte Warcraft univers. Går ud på at lave indviklede strategier for at overkomme modstanderens strategi, og dermed besejre modstanderen. Har mere end 20 millioner spillere. Et spil tager typisk 10-20 minutter.

CoD (Call of duty). Et skydespil, som baserer sig på forskellige verdenskrige, eller andre historiske krige. Målet er at udføre forskellige missioner, imens man kæmper mod modstanderen, med militære skydevåben, maskineri og fartøjer. Et spil tager typisk 10-30 minutter.

Fifa. Et fodbolds-simulationsspil. Man styrer et helt fodboldhold. Bliver typisk spillet mest på playstation maskinen. Er pt. ved at vokse sig rigtig stort på eSportsscenen. Spillet har en stor mængde af funktioner og tilpasningsmuligheder, for at man kan spille det præcis som man gerne vil. Har mere end 13 millioner spillere. Et spil tager typisk 15-20 minutter.

PUBG (Player Unknown BattleGrounds). Et såkaldt ”battle-royal” spil. Det betyder at alle spillere spiller mod hinanden (der er 100 spillere i et typisk spil). Disse lander alle sammen på en ø, uden andet end tøj på kroppen. Derefter handler det om at finde våben og andet udstyr til at overleve kampen imod de 99 andre spillere (kan også spilles i hold af 2, 3 eller 4). Den sidste overlevende af de 100 vinder spillet. Her skydes med realistiske skydevåben. Spillet er meget baseret på langsigtet strategi og evnen til at overveje alle ens modstanderes positioner og strategier. Spillet har omkring 26 millioner spillere. Et spil taget typisk imellem 1 minut og 30 minutter (alt efter hvor længe man overlever).

Der findes enormt mange spil derude. Her nævner vi nogle af de spil der bliver spillet mest, for at give dig en bedre indsigt i hvad spillende er. Hvis dit barn spiller et andet spil, end disse, vil vi opfordre til at du indhenter viden om spillet via nettet – eller endnu bedre – ved at prøve at spille det selv.

Når du bedre forstår hvad det er dit barn bruger så meget tid på, kan det give jer en mere ligesindet kommunikation. Det kan fjerne frustration fra begge parter, når man i højere grad taler samme sprog.

Samtidigt er det vigtigt at understrege at det stadig er forælderen, som skal hjælpe barnet med at lære en god balance i forbruget af gaming. Vi er altså ikke fortalere for, at barnet skal have lov til at game helt ukontrolleret. Pointen er derimod, at bruge tid på bedre at forstå hvilken motivation der ligger til baggrund for barnets adfærd. Det kan også hjælpe forælderen til at tage beslutninger omkring spil forbruget på et stærkere grundlag.

 

Råd fra eSportspsykologen/Tricas eSport

  • Prøv kræfter med det spil som dit barn bruger store mængder tid på at spille. Jo bedre du forstår spillet, desto bedre kan du snakke med dit barn om spillet.
  • Kommuniker med dit barn på lige fod, omkring deres forbrug af gaming. Det hjælper sjældent at tabuisere gaming, eftersom det er en helt naturlig del af de nye generationers liv.
  • Involver dit barn i sociale fællesskaber omkring gaming, som kan give barnet både online og offline fællesskaber med andre gamere. Der findes flere og flere eSports foreninger landet over, som vokser og vokser. Kontakt en forening nær dig og hør om mulighederne.
  • Følg med. Gaming ændrer sig konstant, med nye spil, og nye projekter landet, og verden, over. Forskellige hjemmesider og magasiner springer lige så stille op rundt omkring. De kan gøre dig mere bevidst om gamingens udvikling, og hvordan du kan hjælpe dit barn bedst muligt med at nyde gaming.
  • Følg med i både de gode og dårlige historier omkring emnet, og hold dig opdateret på nyere forskning omkring emnet – eventuelt igennem vores tiltag omkring fordøjelig forskning på gaming området.

 

Fremtiden

Gaming vil blive endnu mere almindeligt, og endnu mere anerkendt, end det er nu. En hurtig søgning på dansk statistisk viser at kun 2 procent af børn imellem 5 og 15 i år 2014 ikke spillede computer en gang om ugen. Med andre ord, havde 98% af børn altså en interaktion med computerspil hver uge. Tallet er med al sandsynlighed stigende. I takt med at de børn der er vokset op med computerspil indtager arbejdsmarkedet (dette er allerede en realitet), vil også den generelle befolknings opfattelse af gaming blive mere normaliseret.

I og med at gaming i høj grad afføder digitale kundskaber – og fremtidens arbejdsmarked i stigende grad kalder på digitale kundskaber – bliver gaming nødt til at blive taget mere og mere seriøst. Og det er allerede i gang over alt i verden. Hvad enten det drejer sig om ”gamification”, eller ”neurofeedback”, så bliver de positive effekter af gaming udnyttet verden over allerede. Og det er ikke en skidt ting.

Dermed kan forældre vælge at gøre en af to ting: (1) acceptere at deres barn er enormt interesseret i at game, og hjælpe dem til at forstærke de positive effekter af dette, og formindske de negative. Eller forældre kan vælge (2) at kæmpe imod gamings enorme indtog, og forsøge at snakke deres børn ud af at interagere med gaming. Den sidste mulighed er vi ikke fortalere for.

Fremtiden byder på mere gaming. Hvis vi som kultur løfter det potentiale rigtigt, så har vi taget det ansvar der hviler på vores skuldre, og skabt en udvikling for ikke bare vores børn, men hele vores samfund.