Hvad er stress egentlig?

For at håndtere den voksende epidemi som stress er, så må vi forstå hvorfor vi bliver stressede. Vi må også lære at håndtere begynde stress i opløbet, så vi ikke bliver lagt på langs af en kronisk stress tilstand. For hvad er stress egentlig? Denne artikel beskriver hvad stress er, og hvad stress gør for den enkelte og for samfundet, samt giver nogle bud på hvordan du selv kan være mere opmærksom på at stoppe stress før det vokser sig for stort.

Stress er et udtryk, som har mange forskellige ansigter, og som forskningen har haft store problemer med at definere klart. Søger man på ordet stress på google får man over en halv milliard hits. Som Bo Netterstrøm, en af Danmarks dygtigste stress eksperter, pointerer er det dobbelt så mange, som hvis man søger på ordet illness (sygdom). Googlesøgninger retfærdiggør selvfølgelig ikke i sig selv, at stress er et relevant emne, men det er et udtryk for at det er et begreb, som optager rigtig mange mennesker.

Der skelnes overordnet set mellem kortvarig og langvarig stress. Kortvarig stress er den form for stress, som fremkalder kroppens fysiologiske mekanismer og gør os i stand til at handle hurtigt på nye stressorer. Det er ikke denne type stress vi behandler som psykologer, da vi derimod er interesserede i den langvarige stress, som har længerevarende kropslige, motivationelle og kognitive påvirkninger.

I Danmark er stress et stigende problem, og det er problematisk for både den enkelte der rammes, for arbejdspladsen og for samfundet. Det har store omkostninger for den enkelte, som ofte må sygemeldes fra arbejde, og som i nogle tilfælde aldrig kommer tilbage til arbejdet på fuld tid igen. En sygemelding er dyr for arbejdspladsen, da det kan være omkostningsfuldt, at virksomheden eksempelvis skal ansætte en vikar til at løse opgaverne mens personen er sygemeldt. I andre tilfælde må de tilbageværende på arbejdspladsen løbe endnu hurtigere, og det kan resultere i endnu flere tilfælde af stress. For samfundet er det blandt andet omkostningsfuldt, fordi stress hænger sammen med en lang række somatiske sygdomme, som skal behandles i sundhedsvæsenet. Forskere har fundet, at der er en stærk signifikant sammenhæng mellem arbejdsrelateret stress og forhøjet blodtryk samt hjerte-kar-sygdomme. Det er et kæmpe problem, da hjertekarsygdomme er den hyppigste dødsårsag på verdensplan. Slutteligt kan det bemærkes at det konkluderes i en stor meta-analyse at stress årligt koster Danmark 14 milliarder kroner pga. af sygedage, tidlige dødsfald og udgifter til sundhedsvæsenet. Vi undersøger forsat herunder: Hvad er stress egentlig?

Er du nysgerrig på nogle af de andre terapiformer vi tilbyder, kan du trykke på knapperne herunder for at læse mere om dem.

Læs mere om metakognition her
Læs mere om narrativ terapi her
Læs mere om parterapi her

Diagnose og symptomer – hvad er stress ifølge forskningen?

Ordet stress bliver brugt i enormt mange forskellige sammenhænge. Til daglig benyttes det ofte til at sige at man har travlt, eller at man har mange ting på skrivebordet. Det samme begreb kan bruges til at beskrive en tilstand, hvor man har sygemeldt sig fra arbejdet på grund af længerevarende stress. Det selvsamme udtryk bliver også i flere artikler beskrevet som en ”positiv stress”, som er en lille nervøsitet, der kan virke opkvikkende og kan hjælpe en medarbejder til at præstere bedre. Derfor er det vigtigt at have en lidt større forståelse af stress, når vi taler om det som en lidelse.

Symptomerne på stress kan opdeles i psykiske, fysiske og adfærdsmæssige symptomer. Blandt de psykiske symptomer kan nævnes ulyst, træthed, hukommelsesbesvær, irritabilitet, angst, depression og udmattelse. Blandt de fysiske symptomer kan nævnes hovedpine, hjertebanken, svimmelhed, mavesmerter, diarre og forværring af kronisk sygdom, og blandt de adfærdsmæssige symptomer kan nævnes søvnløshed, vrede, aggressivitet, ubeslutsomhed, ændrede kostvaner og sygefravær.

I de diagnosemanualer som man bruger verden over, har stress ikke en selvstændig diagnose. I stedet bruges flere Z-diagnoser (en slags ”ekstra beskrivelse” i diagnosemanualen, som ikke direkte kan kaldes en diagnose) i nogle tilfælde til at kategorisere stress: Udbrændthed Z73.0, stressbelastning Z73.3, stress i forbindelse med uhensigtsmæssigt arbejde eller arbejdstid Z56.0, stresstilstand, emotionel uden specifikation Z45.7 og stressende arbejdsforhold Z56.3 (American Medical Association, 2014). Det er kun for nyligt, at Z56.0, Z56.3 og Z45.7 er blevet anerkendt som z-diagnoser. Det kan muligvis tolkes som et tegn på, at arbejdsrelateret stress er ved at blive anerkendt som en diagnosekrævende lidelse.

Eftersom stress ikke har en selvstændig diagnose er det ofte nogle af de medfølgende symptomer, såsom depression eller angst, som ender med at udløse en diagnose.

Hvordan opstår stress?

Stress kan beskrives som en tilstand, som skyldes nogle ydre omstændigheder fra privatlivet eller fra arbejdet. Selvom samspillet mellem arbejde og privatliv og deres betydning for udviklingen af stress er vigtig, har det vist sig at udviklingen af stress i virkeligheden er uhyre kompleks, og ikke kan forklares med simple teorier. Forskning har vist at individspecifikke og personlige faktorer såsom personlighed og tankemønster også spiller ind, i samspil med ydre faktorer.

Arbejdsrelateret stress er et udtryk, som beskriver den stress, som opstår på baggrund af nogle omstændigheder på arbejdspladsen. WHO definerer arbejdsrelateret stress som ”Responsen mennesker kan have, når arbejdet presser eller stiller krav til personen, som ikke matcher deres viden eller evner, og som påvirker deres evne til at bearbejde kravene og presset”. Psykiatrifonden har en lignende dansk definition: “Man kan definere stress som en belastningstilstand, som både kan være psykisk og fysisk. Belastningstilstanden opstår, når ydre eller indre krav overstiger de ressourcer, den enkelte har – eller oplever, at han eller hun har”. I en biologisk forståelse vil man beskrive stress som en tilstand der opstår på baggrund af udskillelsen af kortisol. I en mere diagnosebaseret forståelse vil man nærmere beskrive og definere stress, som tilstedeværelse af tilstrækkeligt mange af de førnævnte symptomer. Netterstrøm har givet et eksempel på dette da han i 1986 definerede stress som: “En individtilstand karakteriseret ved kombinationen af anspændthed og ulyst”.

Vi kunne nævne mange andre måder at tænke og forstå stress. For ikke at lægge os fast på en enkelt forståelse af hvordan stress opstår har vi valgt at tage to forskellige teorier med, som på hver deres måde har en forståelse af hvordan stress kan opstå. Vi er stadig ved at undersøge: Hvad er stress egentlig? Disse to teorier vi vil beskrive i næste afsnit, gør os klogere.

Vil du gerne høre mere om muligheden for terapi hos os?

Skriv en mail til os igennem kontaktformularen herunder, så vender vi hurtigt tilbage til dig.

    Krav-kontrol-support modellen

    Krav-Kontrol-Støtte modellen anvendes fordi det er en af de mest fremtrædende og anerkendte stressteorier gennem tiden. Den er undersøgt bredt og dybdegående, og har et stærkt teoretisk ståsted, såvel som en nuanceret baggrund af kritik. Den skal hjælpe os med at forstå: Hvad er stress?

    Kort sagt forklarer teorien hvilke omstændigheder i et arbejde, som vil føre til det, der betegnes som en stor eller lille ”belastning”. Hvis en medarbejder bliver udsat for stor belastning over en længere periode, vil det føre til stress. Der er to grundlæggende variable, som er afgørende for hvor stor belastning en medarbejder vil opleve. Den ene variabel er kontrol, og den anden variabel er krav. Jo højere krav man møder i arbejdet, jo større belastning vil det også være. På samme måde vil større kontrol kunne fungere som en beskyttende faktor mod denne belastning. Graden af krav og kontrol kan kombineres på forskellige måder, men kombinationen af høje krav og lav kontrol vil føre til den største belastning, hvilket i længden vil medføre en stressreaktion. Senere er det blevet tilføjet at social støtte ligeledes kan fungere som en beskyttende faktor mod stress.

    Oplevelsen af kontrol over situationen dækker over graden af selvbestemmelse i udførelsen af ens arbejde. Kravene defineres som opfattelsen af de udefrakommende krav der stilles i arbejdet. Støttedelen beskrives som den mængde af social støtte man modtager. Social støtte kan være i form af hjælp til løsning af opgaver eller emotionel støtte til håndteringen af de frustrationer, der kan opstå på arbejdet.

    Ud over at beskrive hvordan stress opstår, kan modellen også beskrive en form for flow-tilstand, som bliver kaldt ”active-learning” tilstand. Denne beskriver hvordan der i en balance mellem høje krav, og høj kontrol, kan forekomme høj læring. I denne tilstand vil der ikke opstå stress, men ofte en højere motivation.

    Teorien blev udviklet da Karasek i hans doktorafhandling undersøgte hvordan organisatoriske faktorer kan føre til udviklingen af stress. Her fandt han netop, at det i høj grad er den enkeltes oplevelse af de krav og den kontrol han/hun mødte i arbejdet, som afgjorde hvor meget stress de oplevede. Derfor kaldes den krav-kontrol modellen. Support (social støtte) delen af modellen er en senere tilføjelse, som kom på baggrund af kritikken, som modellen mødte for at være for simpel til at forklare arbejdsrelateret stress. Det var erkendelsen af, at godt kollegaskab og social støtte har en beskyttende virkning mod stress, der førte til at support blev tilføjet til modellen.

    Stress-as-offense-to-self modellen

    En anden teori man kan anvede, er en nyere forståelse af hvordan stress udvikles. Teorien er blevet udviklet af schweizeren Norbert Semmer i 2007, og hedder stress-as-offense-to-self. Som navnet antyder, mener teorien at stress kan opstå som følge af, at selvet bliver krænket. Teorien er brugbar af flere årsager: dels beskæftiger den sig med krænkelser, som foregår på arbejdspladsen, og dels har den en fundamentalt anderledes forståelse af udviklingen af stress end krav-kontrol-support modellen.

    Mange tænker på mobning, chikane eller trusler når de hører ordet krænkelser. Disse ting er også med i SOS-modellen, men de er kun toppen af et isbjerg, som beskriver forskellige grader af krænkelser, som kan finde sted på en arbejdsplads.

    Ifølge SOS-modellen har alle mennesker behov for at føle, at de bevæger sig i retning af mål, som er vigtige for dem og for have et positivt selvbillede. Grundtanken i SOS-modellen er altså at stress opstår når dette selvbillede, og dermed ens selvværd, bliver truet. Det er nogle grundtanker, som man vil genkende fra den traditionelle humanistiske psykologi.

    Ifølge SOS-modellen kan stress opstå som følge af to forskellige mekanismer; trussel for personlig værdsættelse og trussel for social værdsættelse. Den personlige værdsættelse trues hvis man ikke føler, at man er i stand til at løse de opgaver man står overfor. Dette vil påvirke personens selvforståelse og selvværd, hvilket vil føre til bebrejdende tanker om sig selv. Denne form for stress kaldes også “stress som utilstrækkelighed”. Den sociale værdsættelse trues når signifikante personer udviser disrespekt eller manglende værdsættelse. Denne form for stress kaldes “stress som disrespekt”.

    Man skelner mellem tre former for krænkelser, som kan føre til enten “stress som utilstrækkelighed” eller “stress som disrespekt”. De tre former er: Illegitim adfærd, illegitime stressorer og illegitime opgaver. Illegitim adfærd er når personer bevidst foretager negative handlinger. Illegitime stressorer opstår, når personer viser manglende omtanke og hensyn. Illegitime opgaver er opgaver, som ikke opfattes som vigtige eller reelle.

    Illegitim adfærd kan for eksempel være bagtalelse af kolleger, urimelig feedback eller overfusning af medarbejdere. Illegitime stressorer kan for eksempel være dårlig planlægning, overladelse af arbejde til andre, accept af dårlig teknologi eller forglemmelse af aftaler. Illegitime opgaver kan for eksempel være tidskrævende tidsregistrering og kontrol, overflødige møder, overflødige opgaver og varetagelse af uvedkommende eller andres opgaver.

    Det interessante ved teorien er at den ikke kun kigger på den intuitive sammenhæng mellem den illegitime adfærd og medarbejdernes selvværd. Ifølge SOS-modellen kan også mindre intuitive faktorer, som f.eks. at komme for sent til et møde opfattes som en disrespekt, og dermed føre til stress. Andre ting, som at man skal bruge lang tid på tidsregistrering eller kontrol, kan føre til stress, fordi det kan opfattes som en manglende tillid til at man kan klare opgaverne, og det kan dermed føre til stress som disrespekt.

    Teorien kan med rette kritiseres for at være relativt ny og dermed også uprøvet. Der er kun udgivet en enkelt forskningsartikel, som har undersøgt mekanismerne bag SOS-modellen. Det er Norbert Semmer, som har lavet studiet, og der blev fundet støtte for de grundlæggende antagelser i teorien; at trussel på, eller krænkelse af selvværdet kan føre til stress. Vi oplever dog at denne teori er med til at nuancere det billede som vi oplever når vi har med stress-ramte klienter at gøre. Vi håber også du er blevet klogere på spørgsmålet: Hvad er stress egentlig?

    Et par gode råd til at blive opmærksom på, og håndtere stress kan være følgende:

    • Hvis du oplever tegn på at du selv får sværere ved at huske hvad du skal, sværere ved at håndtere opgaver som du før kunne eller sværere ved at have et overskud til at gå på arbejde, så tag tiden ud af kalenderen til at snakke med en af dine nærmeste, eller måske en kollega. Det er ofte i refleksionen med andre at vi bliver opmærksom på vores egen tilstand.
    • Hvis du står på ydersiden og oplever at en af dine nærmeste eller måske en kollega udviser nogle af de tegn på stress, som er beskrevet i artiklen, så spørg dem om du har lyst til at tale om deres situation. Ofte er det vores omgivelser der først bliver klar over vores stresstegn.
    • En uhensigtsmæssig tendens som ses nogle steder i erhvervslivet, er at man skruer op for arbejdsindsatsen, når man oplever mere stress. En forklaring kan være at stress får vores kognitive funktioner (hukommelse, tænkning og følelsesliv) til at fungere dårligere. Derfor arbejder man typisk også langsommere eller dårligere, når man er stresset. For at nå sine deadlines, skruer man derfor op for time antallet. Men det er en meget bedre ide, at skrue ned for tempoet og opgaverne. Tal med kollegaer og ledere om hvad de kan gøre for at hjælpe dig af med noget af trykket, indtil du igen har mere klarsyn.
    • Hav respekt for stress og husk at det er bedre at tage presset af i en uges tid, end det er at ligge sig på langs i fire uger.

    Vil du gerne i gang med terapi nu?

    Du kan booke en tid hos en af vores psykologer herunder. Husk at du altid er velkommen til at kontakte os via telefon eller email, hvis du har brug for at få en snak om hvilken type terapi, og hvilken terapeut, der ville være det bedste match for dig.