Fysisk aktivitet burde jo være godt
Det er efterhånden et velkendt sundhedsproblem, at overvægt, livsstilssygdomme, kroniske sygdomme og en stillesiddende livsstil er blevet en del af vores samfund som følge af bl.a. fysisk inaktivitet. Dette er på trods af, at motion bliver fremstillet som værende noget, der føles godt. Videnskaben viser nemlig, at motion og træning kan frigive hormoner, bl.a. endorfiner og dopamin, som øger vores velvære. Undersøgelser viser tilmed, at mange faktisk har et ønske om at lave en livsstilsændring mhp. at være mere fysisk aktiv.
Men hvorfor er der så ikke flere, der dyrker motion, når det nu føles så godt, og når man har et ønske om at være mere fysisk aktiv?
“Jeg skal jo bare tage mig sammen!”
Der kan være mange barriere, både reelle og opfattede, som står i vejen for et liv med mere fysisk aktivitet, fx tidsmangel, skader, stress, dårligt vejr m.fl. som alle er faktorer, der konkurrerer for éns tid og energi.
Manges tilgang blive dog ofte: “Træning er godt for mig, så jeg burde bare tage mig sammen.”. Ofte pga. at motion og træning associeres med straf for at have levet usundt.
I sådanne udsagn er der dog en iboende modstand til at lave denne forandring, man siger, man burde. Der ligger implicit dårlig samvittighed over ikke at have taget sig sammen allerede, og der ligger et forventningspres om at gøre noget, der er udfordrende og ofte måske endda ubehageligt. Alligevel forsøger man at overbevise sig selv om, det burde føles godt.
Hvordan føles fysisk aktivitet egentlig?
Men føles fysisk aktivitet egentlig godt? Som nævnt indledningsvis, bliver svaret på dette spørgsmål ofte fremstillet med et ensidigt svar: Ja. Motion får folk til at have det bedre. Men hvis det er så simpelt, hvorfor motionerer flere så ikke? Vi gør jo utallige andre ting gentagne gange, der får os til at have det godt (spiser mad, drikker, spiller computer etc.).
Svaret på dette kan findes ved bl.a. at kigge på intensitet. Undersøgelser peger nemlig på, at de fleste oplever det fornøjeligt at bevæge sig ved moderat intensitet. Til gengæld peges der også på, at de fleste oplever ubehag ved fysisk aktivitet med høj intensitet.
Så skal vi jo bare motionere med moderat intensitet. Problemet opstår dog, hvis man er meget overvægtig eller utrænet. Så vil éns tærskel for, hvornår intensiteten bliver høj, og dermed ubehagelig, nemlig være væsentlig mindre, end hvis man er vant til regelmæssig motion. Samme tempo på en løbetur kan derfor opleves vidt forskelligt ift., hvorvidt man er vant til at bevæge sig eller ej.
Igen bliver svaret for nogle: “Så må jeg tage mig sammen.”, eller “Så må jeg fokusere på noget andet mens jeg løber, eller se træningen som noget positivt for mig.”. Mens disse strategier kan være hjælpsomme, er der dog en faldgrube. Når vi nærmer os vores maksimale ydeevne, fortæller kroppens alarmberedskab os nemlig, at vi skal stoppe. Kroppen begrænser de dele af vores hjerne, der gør os i stand til at tænke klart og rationelt, og som er en forudsætning for at kunne fokusere på noget andet eller se positivt på det.
Hvad skal jeg så gøre?
Hvad gør man så? Her er to øvelser med en række reflekterende spørgsmål, du kan prøve at stille dig selv:
| Øvelse 1: Identificér dit udgangspunkt:
– Hvor aktiv er du i forvejen? – Hvor lang tid siden er det, du sidst bevægede dig regelmæssigt? – Hvad er din historik med fysisk aktivitet, bevægelse, træning, sport etc.? |
| Øvelse 2: Identificér fysisk aktiviteter, som faktisk føles godt for dig, og som ikke nødvendigvis kræver høj intensitet. Overvej følgende spørgsmål og lav en liste:
– Hvilken type fysisk aktivitet har jeg tidligere holdt af? – Er der tidspunkter i mit nuværende liv, hvor jeg nyder at være aktiv, som kan jeg indføre mere af det? – Hvad kunne jeg godt tænke mig at lære eller være bedre til, som indebærer bevægelse? |
Hvad har vi lært?
Fysisk aktivitet kan altså generelt set føles både godt og ubehageligt afhængigt af intensiteten. En betydelig faktorer for dette er éns udgangspunkt, ligesom temaer som bl.a. motivation, vaner og målsætninger også kan have indflydelse på, om vi lykkes med at opnå de forandringer, vi gerne vil – også selvom det ikke føles godt.
Som opsummering kan man dog overveje; Hvis jeg skal overbevise mig selv om at gøre noget, som jeg egentlig ikke er motiveret for, som egentlig ikke føles godt, og som jeg i virkeligheden ser som en straf og som noget jeg ‘bør’ gøre, gad vide om dette så ikke bliver urealistiske krav og forventninger at stille til én selv?
Det kan lyde simpelt, men hvis vi kan lykkes med at finde fysiske aktiviteter, vi nyder, og som føles godt, er vi mere tilbøjelige til at gentage det og gøre det til en vedvarende livsstilsændring.
En proces med livsstilsændringer kan være krævende, og det kan være hjælpsomt med sparring eller støtte til fx at identificere barriere, sætte mål og tale om motivation fra eksempelvis en psykolog. Klik her hvis du kunne tænke dig at undersøge denne mulighed nærmere.