Grethe Øbing-Thomsen

Alle mennesker har hver eneste dag en masse tanker og følelser. Nogle er glædesfyldte, dejlige og livlige. Nogle er dystre, skamfulde og ensomme. Jeg anser det som min fornemmeste opgave at give plads til, at det, der fylder for dig, kan blive udfoldet i en tryg, tillidsfuld og varm relation til mig. Der er både plads til det lette og det svære – og alt derimellem.

I terapien vil jeg møde dig, hvor du har brug for det. Måske har du allerede gjort dig konkrete overvejelser om forløbet, eller måske skal vi sammen undersøge livet lidt og derefter i fællesskab finde frem til det, der er centralt at tale om. Jeg vil hjælpe dig med at skabe et overblik over de følelser, tanker og fornemmelser, der kan gøre hverdagen udfordrende – og sammen får vi skabt hensigtsmæssige strategier til at håndtere dem. Jeg glæder mig til at møde dig.

– Uddannet psykolog v. Aarhus Universitet
– Bestyrelsesmedlem i organisationen Sindslidendes Vilkår
– Rådgivning hos Kræftens Bekæmpelse (praktik)