Hvorfor anvender man narrativ terapi?
Narrativ terapi handler om vores historier. Vi forstår os selv igennem de historier vi fortæller os selv og hinanden. Historier er den meningsdrivende mekanisme, som vi som mennesker anvender til at skabe det indre billede af os selv, såvel som andre. Det er langt fra ny viden i psykologien, og narrativ psykologi har været med til at stille nogle rammer for hvordan vi kan forske, udøve terapi og blive klogere på de menneskelige meningsdannende historier. Derfor er narrativ terapi blevet udviklet.
Historier har en kæmpe plads i vores samfund. Alt fra de store skønlitterære værker vi præsenteres for i vores spæde ungdom, til de reklamer som vi ikke kan undslippe på tv skærmen, er historier. Og vi bliver påvirket af de historier som findes omkring os. Hvis man spørger en hvilken som helst person om hvem de er, så vil de fortælle dig en historie. Ord som ”glad, sur, udadvendt, påpasselig, kontrolleret, osv.” fortæller alle sammen en lille historie i sig selv, og en endnu større historie i sammenhængen med hinanden. Det handler i bund og grund alt sammen om de mekanismer som ligger i den menneskelige forståelse og meningsdannelse.
Når vi lærer at anvende den narrative psykologi til at forstå hinandens historier, og udfordre eller udvide vores selvforståelse med modhistorier, skaber vi en større bevidsthed om os selv. Når vi forstår os selv bedre, har vi bedre værktøjer til at udvikle os i den retning vi gerne vil.
Denne artikel undersøger hvad narrativ terapi er.
Hvad kan den narrative tilgang hjælpe med?
Narrative terapi kan som udgangspunkt være behjælpelig i mange henseende, både i terapi og udviklingssamtaler (f.eks. supervision eller coaching). Man kan argumentere for at det er svært at slippe uden om at gå narrativt til værks hver gang man taler med et andet menneske, fordi det altid er den historie personen fortæller som man tager udgangspunkt i for samtalen. Men ved at have fokus på hvilke historier det er personen fortæller, og sammen udforske de modhistorier som kunne eksistere, skaber man en mere konkret narrativ tilgang.
Narrativ terapi kan udøves på et bredt felt af psykologiske lidelser, og har en moderat effekt. Typisk vil et narrativt forløb kræve at man investerer den tid det tager at få en dyb forståelse for sig selv og sin selvfortælling. Hvis man ved hvor man står, kan man nemmere bevæge sig fremad.
Hvad er den narrative tilgang?
Den narrative psykologi er helt simpelt forstået, en psykologisk indgangsvinkel, som anskuer menneskers meningsdannelsen som en konsekvens af de historier vi fortæller om os selv og andre. Grundstenen i den narrative terapi er, at undersøge hvilke historier en person fortæller om sig selv. De historier kaldes en persons narrativ. Behandlingen i narrativ terapi er ofte at udfordre personens narrativ. Ved at opstille ”modhistorier”, skabes der andre måder at anskue personens forståelse eller problemer. Mange vil argumentere for at det gælder alle former for terapi, at man opstiller modhistorier; vi kalder dem bare noget forskelligt i de forskellige traditioner. Generelt handler modhistorier om, at gøre opmærksom på at der er flere måder at tolke verden på, end det ene narrativ som en person fortæller sig selv.
At udforske selvfortællingen
En narrativ terapeut ligger altså vægt på at stille undersøgende spørgsmål og udforske selvfortælling. Nogle narrative terapeuter og forskere bruger dagbogsteknikker til at undersøge selvfortælling og dens betydning for individet. Ens for alle som arbejder med den narrative tilgang er at de arbejder ud fra en tankegang om at det ikke er personen der er problemet. Det er problemet der er problemet, og det er fortalt af personen.
Eksempler på de historier vi fortæller om os selv, som kan være skadelige for vores selvopfattelse kan være tydelige i et af diagnose kriterierne for f.eks. depression: følelser af uduelighed og overdreven eller upassende følelse af skyld. Personen fortæller altså sig selv, at han/hun er uduelig og burde have stor skyldfølelse over noget. Den historie udvider vedkommende på og undersøger når vedkommende bliver fanget i negative tankespind. På den måde forstærker de deres opfattelse af sig selv som uduelige og skyldige.
Et eksempel på et negativt narrativ
I en narrativ tilgang vil man bruge tid på at undersøge selvbilledet som personen har. Derefter vil man opstille modfortællinger. Det kunne i tilfældet med en depressiv narrativ fortælling være, at arbejde med hvorfor personen føler sig uduelig og skyldig, og høre hvilke fortællinger det er personen har om sig selv, som forstærker dette billede. Ofte vil der i fortællingen være spor af hvad modfortællingen kunne være. Et eksempel der beskriver dette kunne være:
En person i terapi beskriver at han er uduelig, fordi han ikke har udrettet noget med sit liv. Han fortæller at han føler han sidder fast og ikke gør noget godt for nogen. Desuden oplever han at de udfordringer hans arbejdsplads har, er hans skyld fordi han ikke gør det godt nok. Han beskriver hvordan han bliver fanget i denne tankestrøm, og hver gang han forsøger at finde ud af hvad det er han gør galt, ender han med at blive endnu mere utilfreds mig sig selv. Den narrative terapeut stiller en mængde spørgsmål, som får personen til at fortælle mere og mere omkring sin selvopfattelse. Der bliver føjet nogle finesser og detaljer til historien, blandt andet hvordan personen tidligere i sit arbejdsliv var vandt til at løse meget simple opgaver, men nu sad med komplicerede opgaver. Terapeuten introducerer personen for den måde terapeuten har hørt personen fortælle om sig selv.
Terapeuten spørger ydermere ind til hvilke andre måder man kunne forestille sig at problemerne på arbejde var opstået. Klienten fortæller at der tidligere på året havde været en levering af produkter som gik i vasken, og det kostede mange penge for firmaet. Personen havde været en del af det hold som skulle sørge for leveringen. Terapeuten spørger ind til hvordan andre på arbejde opfattede situationen med leveringen. Terapeuten spørger også ind til hvordan andre opfatter personen. Lige så stille bliver personens opfattelse af sig selv provokeret til at blive mere omfattende, på grund af terapeutens spørgsmål til personens narrativ. Efter nogle sessioner føler personen at han tidligere var for hård ved sig selv, og ser nu sig selv i et lidt andet lys. Nogle af de tanker han før ikke kunne slippe, er nu nemmere at lade glide forbi i tankestrømmen, og hans humør er ikke helt så tynget som før.
Narrativer og samfundet
En interessant vinkel fra den narrative psykologis temaer er den påvirkning, som vores omgivelser har på vores egen fortælling. Samfundet fortæller os konstant en historie, både i form af den politik der driver love og regler. Men også reklamer, tv-serier, fortællingen om vores familie, osv. har en stor betydning for vores opfattelse af os selv. Man kan dele påvirkningen udefra op i syv overordnede kategorier: familie, venner, skole/arbejde, lokalsamfund, medier, retssystem, og kulturelle værdier. Hver af disse syv kategorier er værd at bruge tid på at udforske med sig selv, og som en del af terapien. Her følger eksempler fra hver kategorier på historier som vi bliver fortalt:
I familien ligger en stor del af udviklingen af vores personlighed. De historier vi fortæller os selv her, kan f.eks. være at vi kommer fra en stærk familie, eller måske at vi kommer fra en sygdomsramt familie. Ofte er det værdifuldt at undersøge nærmere hvilke historier der måske har fået for meget plads, og hvilke modhistorier der findes for at få en bedre forståelse af ens eget ståsted som deltager i ens familie.
Hos vennerne er vores historie mere præget af vores vennegruppes kultur og medlemmer. Nogle nære venner har større indflydelse end venner der måske mere fungerer som bekendte. Historier vi fortæller os selv om vores forhold til vores venner er måske at vi er gode venner, vi har et had-kærlighedsforhold, vi er venner, men aldrig mere end det. Nogle gange kan vi have en dårlig samvittighed på baggrund af en måde vi har behandlet vores venner, eller vores venner har behandlet os. Det kan der også være værdi i at undersøge.
I skolen eller på arbejdet foregår der ofte en stor socialisering. Der er værdiset og normer vi skal lære at følge, og som påvirker vores selvforståelse. Her kan historier om os selv, præget af vores resultater, vores omgangskreds og vores hierarkiske plads, være med til at definere vores narrativ. Undersøgelsen af hvilke vilkår vi har i vores skole eller på arbejde, og hvordan vi beskriver dem, kan være med til at give klarsyn over hvilke historier vi fortæller om os selv.
I lokalsamfundet kan nogle have en bred og rig historie, imens andre forsøger at holde sig ude af det fællesskab. Det har dog ofte en effekt på os når vi fortæller andre historien om vores nærområder. Tænk bare hvad du selv forbinder med en storsnudet Københavner eller en bondsk Jyde. I analysen af vores narrativ har lokalsamfundet ofte en plads vi tager for givet.
En kæmpe påvirkning er medierne. Fra vi første gang slår øjnene op bliver vi mødt med logo, reklamer, fortællinger om ind og udland, historier om helte og skurke, og meget mere. Det er af flere gange blevet dokumenteret at det har en effekt på os som kultur, når vi bliver bombarderet med visuel og auditive stimuli. Det er vigtigt at være opmærksom på hvordan det påvirker vores narrativ, specielt når det har en negativ effekt. Unge der lider af spiseforstyrrelser har f.eks. ofte et billede af at den perfekte krop er en tynd modelkrop. Det er ikke ensbetydende med at det er modeindustriens skyld at der findes spiseforstyrrelser. Men det er vigtigt at være opmærksom på den enkeltes fortælling om mediernes påvirkning af deres narrativ.
Vores retssystem sætter rammerne for vores samfunds drift og grænser. Det skaber en fortælling om os som danskere, og er et system der indirekte påvirker vores narrativ. Det er ofte ikke direkte fremtrædende i vores fortællinger, men kan findes som en del af det der driver vores moralske væsen; ”jeg ved jo godt man ikke må ryge hash, men jeg gør det altså alligevel” kunne være et eksempel på hvordan love er med til at påvirke vores fortælling.
Samfundets kulturelle værdier er også en overordnet spiller i vores narrativer. Når vi taler om f.eks. at være multietniske danskere ligger der et helt hav af fortællinger i dette. Der er mange indgangsvinkler til at undersøge hvad den kultur personen opfatter at være i, gør ved narrativet. Effekten af at undersøge det kan nogen gange afdække nogle baggrunde for personens adfærd, som ikke ville være trådt frem, hvis man kun havde undersøgt f.eks. familie og venner niveauet.
Den narrative terapi i udviklingssamtalen
Når vi som psykologer afholder supervision eller coaching samtaler, er det ofte med et narrativt udgangspunkt. Det handler om at få defineret hvilke ståsted man tager udgangspunkt fra. Derefter kommer undersøgelsen af de målsætninger vi sætter os. Forbindelsen mellem udgangspunkt og målsætninger kan afdækkes igennem narrative analyser. Når man ved hvor man står, hvor man vil hen, og hvilke veje man gerne vil gå for at komme dertil, står man med en mulighed for at oversætte tanker til handling.
Den narrative tilgang bruges ofte sammen med mere konkrete værktøjer fra psykologien, når man rådgiver klienter. Ofte kan narrativ terapi anvendes til at blive klogere på personens indre liv og bekymringer, og kobles med f.eks. værktøjer til kommunikation i teams. Det giver personen både en selvindsigt i hvordan de gerne vil arbejde og blive bedre, og konkrete værktøjer til at nå deres mål.